Service Design

Posted · Add Comment
Blok 5: Servicedesign

Ekstern ekspert: Service Design Network Denmark

Opdragsgiver: Alternativet

UDFORDRINGEN:

Samlingerne i marts står i servicedesignets tegn, og denne gang handler det om at lave et design for politisk engagement, der taler til målgruppen: unge i alderen 18-25 år.

I Alternativet står de, som andre partier, lige nu foran at skulle føre valgkamp. De vil imidlertid gerne gøre det på en måde, der inviterer til at deltage aktivt og medskabende i hele den politiske proces, frem for blot at sætte kryds ved et færdigt program.

I den forbindelse var Rasmus Nordqvist, spidskandidat for Alternativet i Sjællands Storkreds og ordfører for bl.a. iværksætteri, forbi Tap E D. 10.marts for at introducere eleverne for de udfordringer, partiet står over for ifht. at udarbejde en kampagne med involverende touch points.

Godt ledt på vej af en introduktion til service design som faglig tilgang fra Service Design Network Denmark tog eleverne i felten for at møde unge mennesker, som de forestillede sig er eller ikke er potentielle politisk aktive, og samle nye indsigter i unges politiske engagement.

LØSNINGERNE:

Onsdag d. 11. marts blev indsigter udviklet til løsningsforslag, da alle grupperne kom med deres bud på, hvordan man kunne mindske unges barrierer for aktivt politisk engagement.

Alternativet blev præsenteret for alt fra politisk teambuilding, fællesspisning, debatcaféer og cykeltaxi-ture til engagerende apps og debatopfordrende sociale medier.

Servicedesign vinderne blev 4 grupper, der havde udviklet vidt forskellige og interessante måder at tale politisk på. Hør mere om “Fang folk på farten”, “Appternativet”, “Spis med din politiker” og “Alternativ madfestival” til fyraftensmøde d. 23. marts.

UD OVER RAMPEN:
Fyraftensmøde: Servicedesign

De fire vindergrupper finpudsede deres løsninger og præsenterede dem til servicedesign interesserede, – studerende og politikere fra Alternativet på fyraftensmødet mandag d. 23. marts. i Tap E.

Mødet blev afholdt af CIEC og Service Design Network Denmark.

Rasmus Nordqvist, ordfører for iværksætteri og Rolf Bjerre, ordfører for IT og Digitale Frihedsrettigheder tog begge mange konkrete elementer med fra elevernes præsentation og politikere, kampagneledere og elever vil sammen arbejde videre på udvikling og udførelse af koncepterne.

En gruppe af de CIEC-elever, der deltog til arrangementet, er desuden indgået i et samarbejde med en gruppe studerende fra Service Design på Aalborg Universitet omkring udvikling af servicedesign for unge.